Min kurv

Luk

Brenda K. B. Anderson

The Hooktionary

210,00 DKK

The Hooktionary er et moderne hækle-leksikon, og i denne bog for du serveret 150 diagrammer på grafiske motiver, der kan bruges til vidt forskellige hækleprojekter. Så lad fantasien få frit løb - og kom i gang! 

Inspireret af Andrea Rangels Alterknit Stitch Dictionary, (som vi også har solgt og elsket her i butikken), har Brenda K.B. Anderson skabt en version til hæklere.

I modsætning til andre bøger om jacquard/flerfarvet hækling, der fokuserer på helt almindelige fastmasker, som nemt skaber skrå farvemønstre (fordi maskerne ikke ligger præcist over hinanden), har Brenda nørdet helt ned i detaljen hvad angår maskevarianter.

Således er alle prøver lavet i fem forskellige varianter af fastmasker, og jeg, Camilla, der ser mig selv som en ret øvet hækler, skal holde tungen lige i munden. Vi taler her om flg. masker (ikke oversat fra engelsk): Single crochet through the back loop, center (or split) single crochet, extended single crochet, center (or split) extended single crochet, og front post double crochet. 

I løbet af bogen giver Brenda information om hvordan maskernes anatomi påvirker både draperingen og fornemmelsen af det hæklede arbejde - og også udseendet af motivet, så du kan forestille dig, hvordan et diagram ville se ud i en anden maskevariant.

Alle motiver er hæklet i omgange og derefter klippet op. 

BEMÆRK: Bogen er på engelsk.

Antal sider: 144
Sprog: Engelsk
Format: Paperback