Opskrift på Wednesday Sweater
Beskrivelse
Her kan du købe opskrift og vælge garn til Wednesday Sweater fra PetiteKnit.
Wednesday Sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde for en god pasform. Herefter strikkes skuldrene hver sig frem og tilbage på rundpind. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede m langs ærmeåbningen og strikkes rundt på rundpind og strømpepinde eller Magic Loop-teknik. Halsens store rullekrave strikkes til sidst ud fra opsamlede masker, og der strikkes rib med drejede masker.
Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.
Størrelsesguide
Wednesday Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 115 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 25 cm.
Størrelser
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Mål
Sweaterens overvidde: 110 (115) 120 (125) 135 (145) 155 (165) 175 cm (målt lige under ærmegab)
Længde: 62 (63) 64 (65) 70 (72) 73 (74) 76 cm (målt midt bag uden rullekrave)
Strikkefasthed
15 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
16-17 masker x 24 pinde i rib (1 dr r, 1 dr vr) på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (strikkefasthed til rullekraven og øvrige ribkanter.
Vejledende pinde
Rundpind 5 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 5 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer
10 (10) 10-11 (11) 12 (13) 13 (14) 14-15 ngl Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m)
strikkes sammen med
5 (5) 5 (5) 6 (6) 6 (7) 7 ngl Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = ca. 212 m) eller andet mohair.
OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver sendt til dig på print sammen med garnet.
Levering og retur
Vi tilbyder gratis fragt til GLS pakkeshops på alle køb over 299 DKK i Danmark
Din pakke sendes som forsikret pakkepost gennem GLS
Vi afsender normalt inden for 1-2 hverdage
Du modtager et track & trace nummer, så snart varen afsendes
GLS pakkeshop: 39 DKK
GLS erhverv: 49 DKK
GLS privat levering: 59 DKK
Afhentning i butikken i Aarhus: Gratis
Udenlandske forsendelser pålægges fragt afhængigt af modtagerland.
Fandt du ikke det du søgte, kan du læse mere under vores handelsbetingelser >
Kontakt os
Noget du er i tvivl om? Skriv til os; vi sidder klar til at hjælpe :)