


PetiteKnit
Opskrift på Sunday Socks
Her kan du købe opskrift og finde garn til Sunday Socks fra PetiteKnit.
Sunday Socks strikkes fra skaftet og ned mod tåen. Sokkerne strikkes i dobbeltrib (2 r, 2 vr) på skaftet og fodens overside og glatstrik på fodens underside.
Størrelsesguide
Sunday Socks strikkes med det samme antal masker i skaftet i størrelserne 35-40. I størrelserne 41-44 er der flere masker i skaftet. Hvis du har store fødder (fx str. 44) men slanke lægge og slanke fødder, kan du strikke efter str. 39/40 og blot forlænge foden. Hvis du derimod har små fødder (fx str. 36) men brede lægge og brede fødder, kan du strikke efter str. 41/42 og blot strikke sokkerne kortere i foden.
Størrelse:
35/36 (37/38) 39/40 (41/42) 43/44
Strikkefasthed:
20 masker x 31 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Strømpepinde 4 mm (eller en 4 mm rundpind 80 cm, hvis du strikker med Magic Loop-teknik)
Materialer:
Bemærk, vi anbefaler evt. at vælge et strømpegarn med fx nylon for større slidstyrke frem for et rent uldgarn.
2 (2) 2 (3) 3 ngl Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m)
eller
2 (2) 2 (3) 3 ngl Alpakka Ull fra Sandnes (50 g = 100 m)
eller
2 (2) 2 (3) 3 ngl strømpegarn strikket dobbelt (50 g = ca. 200-210 m)
OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver tilsendt til dig på print sammen med garnet.