Opskrift på Novice Sweater
Beskrivelse
Her kan du købe opskrift og garn til Novice sweater fra PetiteKnit, som er en nem opskrift på en sweater strikket i uld og mohair.
Novice Sweater er skrevet særligt henvendt til den nye strikker. Opskriften er udførligt skrevet uden forkortelser.
Novice Sweater strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Novice Sweater har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire omgange jævnt fordelt på bærestykket.
Størrelsesguide og mål
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.
Størrelser
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Mål
Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 (128) 138 (149) 161 cm
Længde: Målt midt bag uden halsrib = 54 (55) 57 (60) 62 (64) 65 (66) 68 cm
Strikkefasthed
16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde
Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 5,5 mm (medmindre der bruges Magic Loop-teknik)
Materialer
Forslag 1 (2 tråde):
8 (8) 9 (10) 10-11 (11) 12 (13) 14-15 ngl. Alpakka Ull fra Sandnes Garn (50 g = 100 m) eller Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m).
strikkes sammen med
4 (4) 5 (5) 5 (5-6) 6 (6) 7 ngl. Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller tilsvarende kid silk.
Forslag 2 (1 tråd):
7 (7) 8 (9) 9-10 (10) 11 (12) 13 ngl. Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m)
OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver tilsendt på print sammen med garnet.
Levering og retur
Vi tilbyder gratis fragt til GLS pakkeshops på alle køb over 299 DKK i Danmark
Din pakke sendes som forsikret pakkepost gennem GLS
Vi afsender normalt inden for 1-2 hverdage
Du modtager et track & trace nummer, så snart varen afsendes
GLS pakkeshop: 39 DKK
GLS erhverv: 49 DKK
GLS privat levering: 59 DKK
Afhentning i butikken i Aarhus: Gratis
Udenlandske forsendelser pålægges fragt afhængigt af modtagerland.
Fandt du ikke det du søgte, kan du læse mere under vores handelsbetingelser >
Kontakt os
Noget du er i tvivl om? Skriv til os; vi sidder klar til at hjælpe :)