Opskrift på Dagmar Jacket
Beskrivelse
Her kan du købe opskrift og garn til Dagmar Jacket fra PetiteKnit
Dagmar Jacket strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes øverste del af ryggen med udtagninger. Derefter strikkes skuldrene ud fra opsamlede masker øverst på rygstykket. Kroppen strikkes frem og tilbage. Ærmerne strikkes rundt på rundpind ud fra opsamlede m i ærmeåbningen. Til slut strikkes knapstolper og ribkant i halsen.
Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Du kan lave strikkeprøve efter diagram i opskriften.
Størrelsesguide
Dagmar Jacket bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 26 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige jakke er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. S. En jakke i str. S har overvidden 116 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 26 cm.
Størrelser
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Mål
Jakkens overvidde: 107 (111) 116 (120) 125 (131) 138 (145) 149 (158) cm
Længde: 52 (54) 56 (58) 59 (60) 63 (66) 68 (70) cm (midt bag inkl. halskant)
Strikkefasthed
18 masker x 24 pinde i strukturstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde
Rundpinde 4.5 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpinde 4.0 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpinde 3.5 mm (60 eller 80 cm), strømpepinde 4.0 mm
Materialer
14 (14) 15 (16) 16 (18) 18 (18-19) 19 (20) ngl Vams fra Rauma Garn (50 g = 83 m)
6 duffelknapper (30 mm)
OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver tilsendt på print sammen med garnet.
Levering og retur
Vi tilbyder gratis fragt til GLS pakkeshops på alle køb over 299 DKK i Danmark
Din pakke sendes som forsikret pakkepost gennem GLS
Vi afsender normalt inden for 1-2 hverdage
Du modtager et track & trace nummer, så snart varen afsendes
GLS pakkeshop: 39 DKK
GLS erhverv: 49 DKK
GLS privat levering: 59 DKK
Afhentning i butikken i Aarhus: Gratis
Udenlandske forsendelser pålægges fragt afhængigt af modtagerland.
Fandt du ikke det du søgte, kan du læse mere under vores handelsbetingelser >
Kontakt os
Noget du er i tvivl om? Skriv til os; vi sidder klar til at hjælpe :)