

PetiteKnit
Opskrift på Begynderjakken
Her kan du købe opskrift og garn til begynderjakken fra PetiteKnit, som er en fin cardigan til de mindste.
Opskriften på Begynderjakken er særligt henvendt til nye strikkere. Begynderjakken er en enkel raglanjakke, der strikkes frem og tilbage på en lang rundpind - kun i retmasker. Den strikkes oppefra halskanten og nedefter. I opskriften er der billeder, og de forskellige trin er mere indgående forklaret end i andre af PetiteKnits opskrifter.
Størrelser:
0-3 mdr. (3-6 mdr.) 6-9 mdr. (9-12 mdr.) 12-18 mdr. (18-24 mdr.) 2-3 år (3-4 år) 4-5 år (5-6 år) 6-7 år (7-8 år)
Overvidde:
50 (52) 56 (58) 60 (62) 66 (68) 70 (72) 74 (76) cm
Længde:
22 (25) 26 (29) 29 (32) 32 (34) 37 (37) 41 (44) cm
Strikkefasthed:
Retstrik: 23 masker x 46 pinde = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
En lang rundpind 4 mm
Garnforslag:
3 (3) 3 (4) 4 (4-5) 5 (5) 6 (6) 6 (7) ngl. Alpakka fra Sandnes Garn (50 g = 110 m) eller Pernilla fra Filcolana (50 g = 175 m).
OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver sendt til dig på print sammen med garnet.