Opskrift på Poppy Tee
Opskrift på Poppy Tee
Opskrift på Poppy Tee

Opskrift på Poppy Tee

45,00 DKK
Pindestørrelse:3.0 og 3.5mm
Strikkefasthed:23m/10 cm
Sværhedsgrad:☆☆☆☆
Beskrivelse

Her kan du købe opskrift og vælge garn til Poppy Tee fra PetiteKnit.

Poppy Tee strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen med udtagninger. Derefter strikkes skuldrene ud fra opsamlede masker øverst på rygstykket. Der samles masker op langs skuldrene, og resten af bærestykket strikkes samlet på rundpinden, først frem og tilbage og siden rundt. Kroppen strikkes rundt på rundpind, og ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til slut strikkes en ombukket ribkant med indbygget dobbeltstrik i halsåbningen.

Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vask strikkeprøven, inden du måler strikkefastheden. Strikker du i det anbefalede garn, bør du være opmærksom på, at dette kan vokse i vask – derfor er det vigtigt, at du vasker strikkeprøven, før strikkefastheden måles.

Størrelsesguide
Poppy Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 5 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.

Størrelser
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Mål
Blusens overvidde: 90 (96) 101 (106) 115 (125) 136 (146) 155 cm
Længde: 52 (54) 56 (58) 59 (60) 63 (66) 70 cm (målt midt bag uden halskant)

Strikkefasthed
23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde
Rundpind 3,5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm og 3 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik)

Materialer
Forslag 1: 
175 (200) 200-225 (225) 250 (275) 300 (325) 350 g Cashmere Classic fra Cardiff Cashmere (25 g = 112 m) 

Forslag 2: 200 (200) 200-250 (250) 250 (300) 300 (300) 350 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med 100 (100-125) 125 (150) 150 (175) 175 (175) 200 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn 

Forslag 3: 175-200 (200) 225 (250) 275 (300) 325 (350) 375 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) (strikkes med dobbelttråd)

OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver sendt til dig på print sammen med garnet. 

Levering og retur

Vi tilbyder gratis fragt til GLS pakkeshops på alle køb over 499 DKK i Danmark

Din pakke sendes som forsikret pakkepost gennem GLS

Vi afsender normalt inden for 1-2 hverdage

Du modtager et track & trace nummer, så snart varen afsendes

GLS pakkeshop: 39 DKK
GLS erhverv: 49 DKK 
GLS privat levering: 59 DKK
Afhentning i butikken i Aarhus: Gratis

Udenlandske forsendelser pålægges fragt afhængigt af modtagerland.

Fandt du ikke det du søgte, kan du læse mere under vores handelsbetingelser >

Kontakt os

Noget du er i tvivl om? Skriv til os; vi sidder klar til at hjælpe :)

Opskrift på Poppy Tee

45,00 DKK

Kurv

Fri fragt opnået Du mangler at købe for 500 DKK for at opnå fri fragt
Ikke flere produkter tilgængelige for køb