Min kurv

Luk

PetiteKnit

Opskrift på Sycamore sweater

45,00 DKK

Her kan du købe opskrift og vælge garn til  Sycamore Sweater fra PetiteKnit.

Sycamore Sweater strikkes oppefra og ned, først frem og tilbage på rundpinden for at danne halsudskæringen, og dernæst rundt på rundpinden. Bærestykket er konstrueret således, at der først strikkes skulderudtagninger på ret- og vrangside. Dernæst strikkes ærmeudtagninger, og til sidst strikkes et stykke med raglanudtagninger. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Mønsteret på Sycamore Sweater dannes ved hjælp af vendepinde, helt specifikt japanske vendepinde.

Størrelsesguide

Sycamore Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 104 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 14 cm.

Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Sweaterens overvidde: 99 (104) 109 (113) 124 (134) 146 cm

Længde: 57 (58) 60 (62) 64 (65) 66 cm (målt midt bag uden rullekrave)

Strikkefasthed:
16 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde:
Rundpind 5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 5 og 4,5 mm

Materialer:
Bundfarve: 7 (7) 8 (9) 10 (10-11) 11 ngl. Peer Gynt fra Sandnes (50 g = 91 m) strikkes sammen med 3 (3) 4 (4) 4 (4-5) 5 ngl Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m)
Stribefarve:
1 (1) 1 (1) 1 (2) 2 ngl Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) i 1. farve strikkes sammen med
1 (11 (11 (22 ngl Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) i 2. farve strikkes sammen med
1 (11 (11 (22 ngl Saga fra Filcolana (50 g = 300 m) i 3. farve (de tre farver Saga strikkes med én tråd af hver) strikkes sammen med 
1 (1-2) 2 (2) 2 (2) 2 ngl Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m) (strikkes med én tråd) eller tilsvarende kid silk.

 OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver tilsendt på print sammen med garnet.