
PetiteKnit
Opskrift på Stockholmsweater, junior
Her kan du købe opskrift og garn til Stockholmsweater Junior fra PetiteKnit.
Trøjen strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes øverste del af ryggen, hvorefter der samles masker op langs ryggens opslagskant til skuldrene. Skuldrene strikkes hver for sig med vendepinde, således at der dannes en kile. For- og bagstykker samles under ærmegabet, og kroppen strikkes rundt på rundpind. Langs armåbningerne samles masker op til ærmer, som strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop. Til slut samles masker op langs halsåbningen, hvor der strikkes en ribkant, der ombukkes til sidst og sys fast på vrangsiden. Stockholmsweater Junior er monteringsfri med undtagelse af halskantens ombuk.
Størrelse:
1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 år
Mål:
Overvidde: 62 (66) 70 (72) 74 (76) 80 (84) 90 cm
Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken: 35 (37) 39 (41) 43 (45) 46 (47) 49 cm
Strikkefasthed:
21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm og 3,5 mm (60 eller 80 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm
Materialer:
1 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) 2 ngl. Merino Singles fra La Bien Aimée (100 g = 336 m) eller Tosh Merino Light fra Madeline Tosh (100 g = 384 m)
strikket sammen med
2 (2) 3 (3) 3 (3) 3 (4) 4 ngl. Tilia fra Filcolana (25 g = 210) eller tilsvarende kid silk (25 g = ca. 210 m).
OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver tilsendt på print sammen med garnet.