Min kurv

Luk

PetiteKnit

Opskrift på Novice Cardigan - mohair edition

45,00 DKK

Her kan du købe garn og opskrift til Novice Cardigan – Mohair Edition fra PetiteKnit. 

Opskriften er skrevet i et begyndervenligt sprog uden forkortelser. Nedenfor finder du hjælpevideoer til alle trin i opskriften. 

Novice Cardigan – Mohair Edition strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke ribben i halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Cardiganen strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib.

Novice Cardigan – Mohair Edition har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire pinde jævnt fordelt på bærestykket.

Størrelsesguide
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Cardigan – Mohair Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 10 cm (dvs. at cardiganen bør være omtrent 10 cm større end dig i omfang). Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. S, som har overvidden 100 cm. Dette giver dig et bevægelsesrum på 10 cm.

Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Overvidde:
96 (100) 105 (111) 120 (129) 140 (151) 161 cm

Længde:
52 (54) 56 (58) 59 (60) 61 (62) 63 cm målt midt bag

Strikkefasthed:
21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm med to tråde silk mohair = 10 x 10 cm

Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 mm (80 cm), rundpind 4 mm (40 og 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm

Garnforslag:
8 (8-9) 9 (10) 10 (11) 12 (13) 14-15 ngl Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller andet Kid Silk.

Bemærk, at der strikkes med to tråde samtidig og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug. 9 knapper (ø = 15 mm)

OBS: Denne opskrift sælges kun med garn, og bliver tilsendt på print sammen med garnet.