


PetiteKnit
Opskrift på Novice Cardigan junior - mohair edition
Her kan du købe opskrift og garn til Novice Cardigan Junior - mohair edition fra Petiteknit, som er en fin og enkel cardigan.
Opskriften er skrevet i et begyndervenligt sprog uden forkortelser.
Novice Cardigan Junior – Mohair Edition strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke ribben i halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Cardiganen strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Kroppen strikkes frem og tilbage, mens ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop teknik.
Novice Cardigan Junior – Mohair Edition har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire pinde jævnt fordelt på bærestykket.
Størrelser:
6-7 (7-8) 8-10 (10-12) 12-14 år
Mål:
Cardiganens overvidde:
77 (80) 83 (87) 90 cm
Længde:
46 (47) 48 (50) 52 cm målt midt bag
Strikkefasthed:
21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm med to tråde silk mohair = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 og 4 mm (80 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm (med mindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Garnforslag:
6 (6) 7 (7-8) 8 ngl Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m) eller andet kid silk. Bemærk, at der strikkes med to tråde samtidig og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug.
8 (8) 8 (9) 9 knapper (ø = 13-15 mm)
OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver tilsendt til dig på print sammen med garnet.