

PetiteKnit
Opskrift på Marie Purse
Her kan du købe opskrift og vælge garn til Marie Purse fra PetiteKnit.
Marie Purse strikkes fra bunden og op med Magic Loop-teknik. Pungen strikkes i vævestrik (på engelsk Garter Slip Stitch), og der strikkes snipper i dobbeltstrik i hver side. Den lukkes med lynlås, og til sidst sys for, der monteres ind i pungen. Opskriften indeholder også syvejledning til for.
Størrelse:
lille (mellem) stor
Mål: 15 x 10 cm (18 x 12 cm) 24 x 15 cm
Strikkefasthed:
26 masker x 46 pinde i vævestrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 3 mm (80 cm), strømpepind 2,5 mm
Materialer:
Forslag 1: Ca. 17 (25) 41 g Finull fra Rauma (50 g = 175 m) strikkes sammen med ca. 6 (9) 15 g Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m) eller tilsvarende kid silk.
Forslag 2: Ca. 32 (49) 79 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller ca. 25 (41) 67 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
Lynlås 4 mm, 14 (17) 23 cm. Stof til for, 16 cm x 22 cm (19 cm x 26 cm) 25 cm x 32 cm.
OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver tilsendt til dig på print sammen med garnet.