
Camilla og Pernille Larsen
Knitting for Olive
Camilla og Pernille Larsen, der står bag mærket Knitting for Olive, har skrevet en ny smuk strikkebog.
Knitting for Olive indeholder 20 opskrifter på tidløse sweatre, cardigans, bluser, huer og tørklæder, hvor der er tænkt over detaljerne. Modellerne varierer fra de enkle, glatstrikkede designs til dem med skønne, effektfulde mønstre, som Knitting for Olive netop er så kendt for.
Nogle af opskrifterne er velkendte klassikere, mens ni designs er helt nye og næsten lige har sluppet pinden hos de erfarne strikkeeksperter bag Knitting for Olive.
De gennemarbejdede opskrifter inkluderer alle størrelser op til 4XL og er skrevet i et let forståeligt sprog. Nogle af dem er for nybegynderen og lige til at gå til, andre er for den letøvede strikker og kræver lidt mere rutine. I slutningen af bogen er der QR-koder til videoer, hvor de forskellige teknikker bliver gennemgået. Ligegyldigt hvilken opskrift man drømmer om at strikke, er der altså hjælp at hente, så man kan være sikker på et godt resultat.
Antal sider: 264
Sprog: Dansk
Format: Hardback
Forfatter: Camilla og Pernille Larsen