Workshop Molla Mills - taske

Pris:
670,00 kr.

Mød Molla Mills til hendes hækleworkshop!

Kom til workshop med designer og forfatter Molla Mills også kendt som „Queen of Crochet“ og lær teknikken til mange af hendes ikoniske mønstre.

På workshoppen hækler vi Pohjanmaa tasken fra Virkkuri 2, og Molla vil guide dig gennem opskriften og undervise i, hvordan du hækler med flere farver til det grafiske mønster.

Er du passioneret hækler, så er det her din chance for at blive undervist af en af hækleverdenens helt store designere.

Med følgere over hele verden er Molla Mills en pioner inden for moderne hækling. Hun har genopfundet de grafiske sort/hvide mønstre, som er kendetegnende for mange af hendes designs. Molla Mills er forfatter til 4 bøger: Moderne Finsk Hækling, Virkkuri 2, Crochetterie og Virkkuri 4, som alle er en hyldest til det hæklede håndværk.

 

Til workshoppen samt lørdag d. 11/11 sparer du 20% når du køber Molla Mills' bøger + Liina og Lilli Tube Yarn.

 

OM WORKSHOPPEN:

Dato: Fredag d. 10. november kl. 18.00-21.30

Workshoppen varer 3,5 time, og du får opskrift og undervisning i hvordan du hækler Pohjanmaa tasken af Molla Mills.

I workshoppen er inkluderet materialer til en taske (1 ngl. Liina 18-ply i undyed og 1 ngl. Liina 18-ply i black).

Medbring selv hæklegrej og din favorithæklenål (str. 2.0, 2.25 eller 2.5 alt efter hvor fast du hækler). Der vil også være hæklenåle til låns til workshoppen.

Der er kun 16 pladser på workshoppen og den foregår i butikken i Århus.

FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE:

  • Det er ikke en begynderworkshop, så du skal kunne hækle i forvejen for at deltage.
  • Du skal kunne minimum de basale masker og hækleteknikker. Hækling med flere farver lærer du på workshoppen.
  • Workshoppen afholdes på engelsk.

Photo: Saara Salmi