Sådan laver du kumihimo armbånd

Gratis opskrift på kumihimo armbånd i venus

 

 

SÅDAN FLETTER DU ARMBÅND MED KUMIHIMO

Kender du kumihimo? Det er en super nem metode til at lave fine knyttede armbånd. Armbåndene kan laves i det garn/snor du har ved hånden. Det kan eks. være merceriseret bomuld eller det helt tynde Venus hæklegarn.

MATERIALER
Venus hæklegarn eller andet tilsvarende.
En kumihimoskive

 
 

OPSKRIFT PÅ KUMIHIMO ARMBÅND

Lav 8 snore i rigelig længde ift. det færdige arbejde, omkring 70 cm - men lidt kortere kan nok også gøre det. 

Kumihimo guide fra Yarnfreak 1

1:  Bind en knude ca. 5 cm fra neden og monter snorene på skiven som vist på billedet.

2:  Flyt snor nr. 4 ned til 18

Kumihimo guide fra Yarnfreak 2

3:  Flyt snor nr. 20 op til 2

4:  Drej skiven en kvart omgang.

Kumihimo guide fra Yarnfreak 3

5:  Flyt snor nr. 28 ned til 10

6:  Flyt snor nr. 12 op til 26

Fortsæt efter samme princip indtil du har et armbånd i passende længde. Bind til sidst en knude og klip garnet til i enderne, så det fungerer som bindebånd.