Opskrift på Stockholmsweater

Pris:
40,00 kr.

Her kan du købe opskrift og garn til Stockholmsweater fra PetiteKnit, som er en let og lækker mohairsweater.

Stockholmsweater strikkes oppefra og ned i glatstrik i dobbelt tråd kid silk. Først strikkes øverste del af ryggen, hvorefter der samles masker op langs ryggens opslagskant til skuldrene. Skuldrene strikkes hver for sig med vendepinde og for- og bagstykker samles under ærmegabet, og kroppen strikkes rundt på rundpind. Stockholmsweater er monteringsfri med undtagelse af halskantens ombuk.

Størrelsesguide
Stockholmsweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst.

PetiteKnit designer blandt andet børnestrik i str. 0-7 år, med smukke detaljer og en lækker pasform. 

Du finder flere modeller fra PetiteKnit hos Yarnfreak.

I stedet for Tilia kan du også vælge Angel, Kid silk, eller Tynn Silk Mohair. 

Stockholmsweater
Str. XS (S) M (L) XL
Fra PetiteKnit

Størrelse: 
XS (S) M (L) XL

Garn: 
8 (9) 10 (11) 13 nøgler
Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m) 
Eller anden kid silk med tilsvarende løbelængde fx. Angel, Tynn Silk Mohair eller kid silk.

Mål:
Overvidde: 100 (105) 110 (115) 125 cm
Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken: 54 (56) 58 (62) 65 cm

Vejledende pind:
Rundpind 4 mm og 3,5 mm (80-100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm (eller 3 + 3,5 + 4 mm min. 80 cm til magic loop)

Strikkefasthed:
21 masker x 31 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

OBS: Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver tilsendt til dig på print.