Opskrift på Langeland card.

Pris:
30,00 kr.

Tusindfryds "Langeland" er en let og feminin damecardigan, strikket i Tusindfryds Hverdagsuld. Hverdagsulden er med sin lethed og slidstyrke meget velegnet til beklædning.

På billederne ses modellen i mintblå [50] i str. M på en voksen kvinde og i lys rosa [11] i str. XS på en 12 årig pige.
Modellen er hoftelang, men kan med lethed forlænges til  jakke-/kåbelængde.

Modellens færdige mål:
Brystvidde: Ca. 91 (99) 107 (115) 123 (131) cm.
Hel længde: Ca. 60 (61) 64 (68) 72 (73) cm

Garn:
Tusindfryds Hverdagsuld, 50g = 150m
350 (350) 400 (450) 500 (500) gram
Ønsker du at strikke modellen med ekstra længde på bullen tillægges 50 g pr. to ekstra mønsterrapporter = ca. 8.5 cm.

Pinde:
Strømpepinde 3,5 og 4,0 til ærmer.
Rundpinde 4,0 - 80 og 60 cm samt 3,5 - 60 cm til halsrib.

Tilbehør:
6 (6) 7 (7) 8 (8) knapper str. 24” 15-18 mm.

Lidt om teknikken:
Modellen strikkes nedefra og op, rundt i eet stykke med et midtersøm midtfor til opklip og opstrik af knappekanter. Udførlig beskrivelse findes i opskriften, yderligere foto vejledning kan findes på Tusindfryds Blog under DIY lige her  http://tusindfryd-blog.blogspot.dk/p/diy_12.html

OBS: Denne opskrift sælges kun med medfølgende garn, og bliver sendt til dig i print (og altså ikke som pdf, som mine egne opskrifter)