Gratis opskrift på strikkede julesokker

 

Gratis opskrift på strikkede julesokker fra Yarnfreak.dk

 

SÅDAN STRIKKER DU EN JULESOK 

December rimer på stearinlys, pebernødder og julesokker fyldt med daglige overraskelser og godter. Og hvad er skønnere end en hjemmestrikken én af slagsen. Her får du opskriften på Yarnfreaks udgave af den klassiske julesok og du kan variere opskriften i det uendelige. Du får mønster til en med julemønster og en med grafiske striber. Vil du strikke striber så strikker du blot striber i den bredde du ønsker over de omgange, hvor der skal strikkes mønster. Sokken med striber her på billedet har striber, der løber over 3 omgange i hver farve. 

Slå dig løs og leg med farver og mønstre eller lav en helt ensfarvet julesok, som du bagefter broderer navn på.

Opskriften finder du længere nede på siden og mønsterdiagrammer downloader du på linkene her:

Download diagram til julemønster her >
Download diagram til grafisk mønster her >

 Gratis opskrift på strikkede julesokker fra Yarnfreak.dk

FORKORTELSER 

m= maske
omg= omgang
r= ret
vr= vrang
dr= drejet ret
sm= sammen

STRIKKEFEASTHED
18-19 m / 10 cm.

Julesokken bliver ca en halv m lang.

 

MATERIALER

 
Pinde str. 4,5 mm 

 

 

Opskrift:

Slå 60 m op. Placer en markør ved omgangens begyndelse, som flyttes med på pinden efter hver omgang.

1.-5. omg.: *60  r. Gentag fra * 4 gange. 

6. omg.: 60 vr.

7.-11. omg.: *60 r. Gentag fra * 4 gange.

12. - 80. omg.: *Strik 60 r efter mønster/strib. Gentag fra * 67 gange.
Vær opmærksom på ikke at stramme garnet, der løber bag arbejdet i mønsterstrik.
Bryd garnet.

 

Hæl:
Skift til hælfarve
I den første del af hælen skal du strikke en maske færre for hver pind på følgende måde:

Start ved markøren.

15 ret. Vend. 

1 løs af, 29 vr. Vend

*1 løs af, r til 1 maske før sidste vending. Vend

 1 løs af, vr til 1 maske før sidste vending. Vend

Gentag fra * 10 gange.

 

I den næste del af hælen skal du strikke en maske mere for hver pind på følgende måde.

Strik 8 r, løft lænken inden næste maske op og strik den sammen med næste maske. Vend (9 masker ialt)

Strik 9 vr, løft lænken inden næste maske op og strik den sammen med næste maske. Vend (10 masker ialt)

 Strik 10 r, løft lænken inden næste maske op og strik den sammen med næste maske. Vend (11 masker ialt)

Fortsæt med at øge antallet af r/vr masker for hver række, indtil du igen har ialt 30 masker.
Bryd garnet.

 

Fod:

Skift til mønsterfarver og strik i mønster/strib fra markøren. 

81.-113. omg.: *Strik 60 r efter mønster/strib. Gentag fra * 32 gange.
Vær opmærksom på ikke at stramme garnet, der løber bag arbejdet i mønsterstrik.

 

Tå: 

Skift til tåfarve.

Fjern markøren ved omgangens start.

Strik 12 r, 1 m løs af, 1 r, træk den løse maske over, 1 r. Sæt en markør. 1 ret, 2 r sm, 24 r, 1 m løs af, 1 r, træk den løse maske over. 

Sæt en markør. 1 ret, 2 r sm, 12 r.

*Strik til 3 m før næste markør, 1 m løs af, 1 r, træk den løse maske over, 2 r, 2 r sm. 

Gentag fra * til du har 12 m tilbage i alt.

Bryd garnet og træk garnet gennem de resternede masker og ud på bagsiden.

 

Montering:

Hækl en strop til ophængning eller brug et fint bånd eller en læderstrop.

Fold omslaget i toppen af sokken ind langs omgangen af vrangmasker og sy kanten fast til indersiden.

Sy den hæklede strop fast midt bag på julesokken.

Hæft alle ender på indersiden af julestok. 

Skyl julesokken op og lad den tørre fladt.

 

Hæng op og fyld julesokken med de dejligste julegaver og godter.